Syv genveje til personlig success

Personlig succes afhænger af, hvilken tilgang du har til livet. Hvis du holder fokus på nedenstående syv discipliner, er du godt på vej til personlig succes.

1. Tag risici

Hvad er det mest risikable, du har gjort i dit liv? Og hvor ofte tager du risici for at opnå noget i dit liv? Det fleste mennesker er uvillige til at tage risici. Der er ingen, der bryder sig om at miste det, de allerede har, så du bruger en masse energi på at afbøde tab, ofte ved at gøre ingenting.

Men ved at tage små risici kan du opnå små gevinster. Ved at tage overvejede risici, kan du få ting til at ske, som giver personlig succes i dit liv

2. Få gevinst fra uventede muligheder

Fra tid til anden møder du uventede muligheder. Hvor ofte spekulerer du så længe over dem, at de forsvinder igen? Eller hvor ofte finder du en god grund til, at du ikke skal have noget ud af muligheden? Lad være med at sig nej for hurtigt, når du møder muligheder, men brug i stedet lidt tid på at tænke dem igennem.

Den erfaring du vinder, eller den fordel, du får ved at handle på baggrund af muligheden, kan føre dig i interessante retninger, som tager dig lige derhen hvor du gerne ville.

3. Opbyg positive bekendtskaber

Evnen til at opbygge positive bekendtskaber og forhold er en af nøglerne til succes. De bekendtskaber og forhold du opbygger vil blive mere og mere værdifulde over tid. Det er noget succesfulde mennesker er helt klar over, og de ved også hvordan de skal drage fordele af deres bekendtskaber.

4. Udvis disciplin

Du skal være konsekvent omkring at møde op og gøre det arbejde, der er nødvendigt for at opnå personlig succes. Du øger dine chancer for at opnå personlig succes ved at acceptere de forhindringer, som du uden tvivl vil møde, og ved at finde måder at eliminere dem eller finde en vej omkring dem.

5. Lær at fokusere

For at opnå personlig succes skal du lære at fokusere på en ting ad gangen. Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, så vil du ikke gøre nogen af dem særligt godt. Undersøgelser viser, at multi-tasking ikke virker.

Du kan kun gå ned af en vej ad gangen, så gå ned af den vej – og hvis du forsøger at fange to kaniner, så fanger du ingen.

6. Fejre dine succeser

Succes bygges på succes, så husk at fejre dine succeser, selv de små sejre. Og fejr de succeser, som opnås af personer i din omgangskreds.

Der vil blive lagt mærke til det, og det vil betyde meget for dem. På den måde opbygger du goodwill og et netværk af støtter.

7. Sæt tingene i perspektiv

Lad være med at forstørre dine succeser eller dine fejl, men lær i stedet at sætte tingene i perspektiv. Ved at holde hovedet koldt, kan du nå langt, og undgå at snuble undervejs.

Tag det næste skridt til personlig succes

Med disse syv discipliner har du taget et vigtigt skridt hen imod at få mere succes både personligt og i dit arbejdsliv.